Om The Ocean Race undervisningsprogram
The Ocean Race er et episk eventyr, hvor verdens bedste sejlsportshold sejler om kap jorden rundt udelukkende ved vindens kraft. Havet er kapsejladsens racerbane, og sejlerne er førstehåndsvidner til, hvordan havets tilstand forværes. Der er ikke bare mindre dyreliv i havet, det engang uberørte hav er nu fyldt med plastik.
Vi synes, det er vigtigt, at børn forstår, hvorfor et sundt hav betyder noget for alt liv på jorden. Vores særlige indsigt i den marine verden giver os et spændende udgangspunkt for vores undervisningsprogrammer, og gør det muligt for os at vise yngre generationer, hvorfor vores hav er så fantastisk. Vi sætter fokus på udfordringer, som fx plastik, og løsninger og giver børnene mulighed for at foretage handlinger, der hjælper med at beskytte vores have.
The Ocean Races engagerende undervisningsforløb er velegnede til skoler, hjemmeundervisning, foreninger og ungdomsklubber samt sejlklubber. Scroll ned på siden for at dykke ned i de forskellige programmer.
Vores materialer understøtter FN's 17 Verdensmål (SDG'er), der er en plan og ambition for hele verdens udvikling frem til 2030. Vores programmer stemmer overens med flere af målene: Verdensmål 4 Kvalitetsuddannelse, Verdensmål 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund, Verdensmål 13 Klimaindsats og Verdensmål 14 Livet i havet.





